Kontakt

FK/UK én Klub

Det er vores mål at skabe et fællesskab, og relationer, imellem børn i alle aldre, hvor respekt og det at tage ansvar for sig selv og andre, er et udgangspunkt. Det er derfor vigtigt for os at voksne og børn, store som små, behandler hinanden ordentligt og tager hensyn og respekterer, de forskelligheder, vi måtte have.

Vi vil have en klub som er attraktiv at gå i, og som opfylder de behov, som gør sig gældende for børn og unge i et sundt fritidsliv. Derfor vil aktiviteter, ture, arrangementer og klubbens fysiske rum, nogle gange være et tilbud til alle medlemmer, men til tider være målrettet alder- eller børnegrupper.

Medbestemmelse til medlemmerne, er et vigtigt led i at opfylde de forskellige behov der må være og sørge for at medlemmerne føler og tager ejerskab i klubben.

I Klub Toppen er der sammenhæng mellem Fritidsklub og Ungdomsklub i det daglige:

I det daglige betyder det at børn i alle aldre, vil interagere  med hinanden igennem aktiviteter i klubben.

Et pædagogisk mål er bl.a. at de yngste medlemmer får en tættere relation til de ældre og at de bliver behandlet og behandler de ældre med respekt. Og derigennem føler sig trygge ved de ældre medlemmer.

Klubben skal opleves som et stort fællesskab, hvor de sociale spilleregler, som at behandle hinanden med respekt, plads til forskellighed, at tage ansvar for sig selv og andre m.m. er gennemgående. Det betyder også at der skal arbejdes med de individer, FK som UK, der ikke formår at indordne sig og respektere det fællesskab.

UK rummet, er dog en afdeling for de medlemmer som går i 7. Klasse eller ældre. Et sted hvor de ældre kan trække sig hen, og hvor miljøet er ungdommeligt. Fællesskabet i denne afdeling er de samme som nævnt herover, og vores pædagogiske ansvar, for at det er respekteret, den samme.

Selvbetjening

Find det hurtigt:

Nyheder

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Om-Klub-Toppen/F